![]() |
PublikationerHer kan du finde publikationer fra AOF Danmark. |
AOF Danmarks Beretning 2012
I 2012 har opmærksomheden væretet rettet på opbygning og konsolidering af organisationen.
2012 har også været året, hvor AOF er Danmarks støreste oplysningsforbund målt i de timers undervisning, foredrag og debat, som AOF´s centre, aftenskoler, sprogcentre og daghøjskoler leverer.
Læs hele den trykte beretning her.
AOF Danmarks Beretning 2010
2010 blev året, hvor AOF Danmark fik tilpasset sin virksomhed til de nye økonomiske vilkår med et væsentligt lavere kontingent fra fagforeningerne, men samtidigt også året, hvor AOF fik konsolideret sin økonomi.
2010 blev også året, hvor AOF Danmarks nye vedtægter skulle implementeres med centerdannelser og stiftelse af Centerrådet, Centerlederråd og Aftenskoleråd.
Ejendommen i Teglværksgade blev sat til salg umiddelbart før Finanskrisen ramte Danmark. Efterfølgende var det ikke muligt at sælge den til en acceptabel pris, men kort før 2010 løb ud, modtog vi et for AOF Danmark acceptabelt købstilbud.
Med udgangen af 2010 er økonomien i AOF Danmark vendt til det positive.
Se hele den trykte beretning her.
Hæfte: Fattigdommens ansigter
84 mio. mennesker – eller 17 % af Europas befolkning – lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020.
Med hæftet ”Fattigdommens ansigter” giver AOF, i samarbejde med FIC og Socialpolitisk Forening, fattigdommen ansigter. Vi forsøger at fortælle, at fattigdom har mange ansigter, rammer bredt, og er et alvorligt problem i Danmark, Europa og globalt.
Læs hæftet ”Fattigdommens ansigter” (pdf).
Oplev mere på www.fattigdommensansigter.dk.
2009 blev præget af det fortsatte arbejde med AOF's store organisationsudviklingsprojekt under overskriften Mod nye Fællesskaber.
Et stort antal AOF'ere har været involveret i processen, og der har været udvist et meget stort engagement. En vigtig milepæl i udviklingsprojektet blev nået den 23. februar 2009, hvor AOF Danmark indkaldte til Topmøde 2 i Nyborg. Her blev resultaterne af arbejdet i de seks arbejdsgrupper præsenteret, og hele arbejdsgruppeprocessen blev rundet af.
Se hele den trykte beretning her.
AOF Danmarks beretning 2008
Overskriften for AOF i 2008 kunne meget vel være Mod nye Fællesskaber
– en titel, som er hentet direkte fra AOF’s store organisationsudviklingsprojekt.
Der har været fokus på organisationsudviklingen, hvor vi internt i AOF har arbejdet med, hvordan nye måder at organisere vores fællesskab på kan skabe det nødvendige solide grundlag for vores fremtidige virke.
Der har også været fokus på, hvordan vi kan få nogle med ind i fællesskabet, som i dag ikke er med. Det kunne f.eks. være patientforeninger, hjælpeorganisationer, NGO’er og lignende.
Og der har været fokus på en genetablering af det fællesskab med fagbevægelsen, som er så vigtigt for den fortsatte udvikling af AOF, og som også de enkelt fagforbund kan få rigtig megen gavn og glæde af.
Ny AOF-struktur med AOF-centre
Et stort antal AOF’ere har i 2008 været involveret i AOF’s store organisationsudviklingsprojekt Mod nye Fællesskaber.
Der har været udvist et stort og meget prisværdigt engagement, der har resulteret i, at der nu er udstukket en slagretning for AOF’s strukturelle udvikling i de kommende år. Den største nyskabelse er etableringen af AOF Centre, der tilsammen dækker hele landet.
Se hele den trykte beretning her.
AOF Danmarks beretning 2007
Der er brug for et stærkt AOF
- Det står meget klart for mig og hele bestyrelsen, at der er behov for et stærkt og progressivt AOF. Et AOF, der kan og vil noget. Og et AOF, som en masse andre synes, det er sjovt og udbytterigt at lege med.
Siger Jane Korczak, formand for AOF Danmark og næstformand i 3F.
- I dag er det sådan, at alle er på jagt efter en sammenhængskraft i hverdagen. Kravet er nytænkning, og vi oplever, at alle stiller spørgsmål ved det samfund, vi er en del af. Den almindelige borger tager stilling og engagerer sig ud fra en holdning om, at ”nogen må gøre noget”.
- Og jeg kunne godt se, at denne nogen kan være AOF, sagde hun og tilføjede, at AOF som organisation fortsat skal tænke i de baner og indfanger tendenser i nutiden for at bruge dem i en nytænkning af demokratiet.
- At indfange og kanalisere strømningerne i samfundslivet ind i rammer, der kan generere handling, er jo netop en af folkeoplysningens opgaver og en afgørende forudsætning for AOF’s hele eksistens.
Se hele den trykte beretning her.

