Aftenskolernes start Den 29. juli 1814 udstedte enevældskongen Frederik VI en anordning for hele skolevæsenet, og som det første land i verden fik alle børn ret til 7 års undervisning. Men for folkeoplysningen er det helt væsentlige bestemmelserne om aftenskolevirksomheden, der lyder:
For den ungdom, som har været til konfirmation, men desuagtet ønsker at følge skolen for der at øve sig videre i skrivning eller regning eller tage del i anden nyttig undervisning, skal der efter overlæg med skolekommissionen holdes vinterskole tvende gange om ugen.
Anordningen fastlagde nogle principper for aftenskolevirksomhed, som fortsat er gældende:
- det var frivilligt at deltage i aftenskolen - sognet skulle stille lokaler til rådighed - endelig var det gratis, som det bekendt ikke er længere
Der udvikledes ret hurtigt en fordomsfri fortolkning af anden nyttig undervisning, men selv den dag i dag rejses med jævne mellemrum en debat om nytteværdibegrebet, ofte af de, som har fået en lang uddannelse.
I 1848 blev enevælden så afskaffet, og Danmark får sin første Grundlov, og folkeoplysningen bliver nu et instrument til at fremme folkestyret. Også stærkt inspireret af Grundtvig.
Lær ham, arbejderen Allerede i 1871 var Louis Pio klar over, at for at forbedre arbejderklassens vilkår, så måtte der oplysning til, og skrev samme år i Socialistiske Blade den berømte artikel, som blev indledt med Lære ham, arbejderen.
Det arbejderen skulle lære var de lovlige midler, han havde til rådighed for – sammen med andre - at kunne forbedre sine livs- og levevilkår, både i forhold til arbejdslivet og samfundslivet.
I 1879 stiftedes så Arbejdernes Læsekreds, som både udlånte bøger, åbnede læsestuer og arrangerede foredrag, koncerter, museumsbesøg m.m.
De første arbejderskoler dukkede op i de større byer i årene, der fulgte, hvor ikke mindst skolingen til aktiv medvirken i demokratiet var i højsædet.
På hovedbestyrelsesmødet i oktober 1922 besluttede Socialdemokratiet, at nu måtte der komme facon og struktur på arbejderoplysningen, og i november 1922 blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra:
- Socialdemokratiet - De Samvirkende Fagforbund (forløberen for LO) - Det Kooperative Fællesforbund - Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Og udvalget fik til opgave at etablere et organiseret oplysningsarbejde.
AOF Danmark stiftes På Partikongressen i september 1923 blev det så besluttet, at Arbejdernes Oplysningsforbund skulle stiftes, og den 9. januar 1924 var stiftelsesprocessen afsluttet og bestyrelsen kunne samles for første gang med C. V. Bramsnæs som formand og Harald Jensen som sekretær. AOF Danmark var født.
Den første store aktivitet AOF gennemførte var en landsomfattende foredragsvirksomhed over emnet: Det danske samfund. Det blev til 953 foredrag med 55.220 tilhørere.
AOF's studiekredsvirksomhed kom også godt i gang. Der var 169 studiekredse med ikke særlig mange deltagere. Langsomt kom aftenskolerne i gang. I alt noterede AOF sig for mere end 56.000 deltager i sin virksomhed i startsæsonen.
1925 - AOF kommer på Finansloven med et årligt tilskud på 10.000 kr. 1926 - AOF udgiver den første Arbejdersangbog 1927 - Det første AOF-landsmøde afholdes med 154 deltagere fra 79 lokale oplysningsudvalg. 1929 - AOF overtager Esbjerg Højskole 1930 - AOF’s Landsforbund og AOF København overtager Roskilde Højskole AOF’s Filmcentral oprettes 1931 - AOF er medstifter af Nordens Folkehøjskole i Geneve
De første aftenskolelove Den 19.03.1930 vedtog Folketinget: Lov om tilskud fra staten og skolefondene til ungdomsskoler og aftenskoler. Lønnen til aftenskolelærere blev 2,90 kr, hvor
Staten betalte de 2,40 kr. under forudsætning af, at kommunen eller andre betalte 0,50 kr. Denne 2-deling af tilskuddet holdt sig helt op folkeoplysningslovens vedtagelse, hvor hele tilskuddet blev pålagt kommunerne.
1930-loven fastholdt gratis princippet, men nyere tiders loven har jo indført brugerbetalingen.
Men det er altså 1930-loven, der fastlægger princippet om rolletilskud, dvs. tilskud til en rolle i undervisningen, i 1930-loven var det lærerrollen, som senere i 1948 blev udvidet også til lederrollen, rolletilskudsmodellen er fortsat gældende.
Indtil 1942 var den tilskudsberettigede aftenskolevirksomhed: undervisning, studiekreds og foredrag, altså præcis de samme som i dag, men i 1942 kommer så aftenhøjskolen som en mulighed, og den mulighed blev først ophævet, da folkeoplysningsloven blev vedtaget.
1935 - AOF opretter en brevskole, Den AOF ejede Norra-Bio oprettes 1936 - AOF stifter Arbejdernes Kunstforening 1937- AOF’s virksomhed vokset til 135 aftenskoler med ca. 15.000 deltagere og 41 ugekurser for tillidsrepræsentanter med ca. 2.750 kursister.
Dansk Folkeoplysnings Samråd I 1941 stiftedes på initiativ af Foreningen for Folkehøjskoler og AOF Dansk Folkeoplysnings Samråd, fordi man fandt det nødvendigt under besættelsen, at fremme en fælles national og demokratisk holdning, men også at skabe et neutralt forum, hvor folkeoplysningen kunne mødes nogenlunde risikofrit.
1945 - LOF oprettes 1946 - AOF er med til at oprette Arte, over 100.000 voksne deltager nu i AOF’s aktiviteter 1947 - FOF oprettes
Den 11.06.1954 vedtog Folketinget Lov om ungdoms- og aftenskoler, der gav private initiativtagere fortrinsret til at etablere aftenskoler, og samme år vedtog Folketinget en lov om arbejderbeskyttelse, der bl.a. åbnede mulighed for at uddanne sikkerhedsrepræsentanter – en uddannelse, som AOF igangsatte.
1950 - Driften af arbejderhøjskolerne i Roskilde og Esbjeg overgår til en fond 1952 - FO oprettes
AOF i fremgang Og AOF voksede sig fortsat større. Aktiviteten i 1956 var:
- Studiekredse ca. 800 med ca. 11.500 deltagere - Aftenskolekurser ca. 4.300 hold med ca. 122.00 deltagere - Foredrag ca. 1.800 - Kulturaktiviteter ca. 570 med ca. 137.000 deltagere
1959 - Startes AOF’s forlag, og AOF opdeles i distrikter, de første distriktskonsulenter, – senere kaldt amtskonsulenter - ansættes 1961 - Indføres kontingentet for AOF enhederne til landsforbundet 1966 - De Samvirkende Brugsforeninger opløses og forærer AOF ejendommen i Teglværksgade 27 i København, hvor Andels Trykkeri havde haft til huse 1967 - Den første Arbejdsmarkedshåndbog udgives 1968 - AOF Danmark flytter til Teglværksgade 27 i København
Verdens bedste fritidslov I 1962 nedsættes et udvalg, der skulle overveje voksenundervisningens struktur, vilkår og fag med det formål at komme med udkast til en helt ny lov, udvalget blev hurtigt døbt den store aftenskolekommission, fordi det var et meget stort udvalg.
1960’erne var den helt store økonomiske fremgangsperiode for Danmark, og for første gang i Danmarks historien opstår fritidslivet, som mere og andet end blot at rekreere sig, så man var klar til arbejdet, men som en egentid, hvor man beskæftigede sig med det, man havde lyst til.
Fritidsloven afspejlede denne udvikling og omfattede derfor såvel aftenskole- som foreningsvirk-somhed, og blev til lov om fritidsundervisning m.v., hvor mv. blandt andet dækkede hele forenings-livet. Ethvert forsøg på siden da på at få særskilte love for aftenskoler og foreninger er mislykkedes.
I august 1969 træder Lov om fritidsundervisning m.v. – i daglig tale kaldet Fritidsloven - i kraft, og den blev kaldt verdens bedste fritidslov, fordi den automatisk udløste tilskud fra det offentlige, hvis man kunne samle 12 til undervisning. I starten skulle deltagerne alene betale et administrationsgebyr, medens det offentlige udredte leder- og lærerlønudgifterne.
Men allerede året efter indførtes brugerbetaling også på leder-/lærerlønnen, og i resten af fritids-lovens levetid blev det næsten en årlig tilbagevendende begivenhed enten at regulere tilskuddets størrelse eller indføre andre begrænsninger. Verdens bedste fritidslov fremstod til sidst temmelig forpjusket.
1970 - En af AOF’s biografer World Cinema lukkes 1971- AOF’s brevskole ophører 1973 - DOF Oprettes, AOF starter Arbejderbevægelsens Skolekontaktudvalg 1974 - FiU-uddannelserne starter 1975 - AOF Norden oprettes 1976 - Over ½ mio voksne deltager i AOF-aktiviteter 1979 - Den første AOF daghøjskole etableres i Silkeborg 1982 - AOF’s lederforening stiftes
Fritidsloven under amputering Tiden efter 1969 er kendetegnet ved stort engagement og idérigdom i aftenskolerne, og der udvikles en række tilbud, som bliver så betydningsfulde, at de over årene overføres til selvstændig lovgiv-ning, som desværre oftest førte til, at aftenskolerne gled helt ud af billedet på disse tilbudsområder.
1977 - Forberedelseskurserne til folkeskolens afgangsprøver overgår til særskilt lov (VUC) 1978 - Den kompenserende specialundervisning overgår til særskilt lov 1986 - Danskuddannelse for voksne indvandrere overgår til særskilt lov
Samtidigt havde stort set alle landets kommuner indført lokale tilskudsordninger til foreningslivet, startende med Lyngby-ordningen, som reelt satte fritidsloven ud af kraft. Noget måtte gøres, fritidsloven var FOR amputeret.
1986 - AOF’s filmcentral ophører 1988 - AOF Erhverv oprettes 1989 - AOF’s Skolekontaktudvalg overgår til LO
Folkeoplysnings- og daghøjskoleloven I maj 1984 vedtog Folketinget et 1o punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning og hermed var startskuddet givet til nye love for aftenskoler og daghøjskoler og i 1985 nedsættes så et udvalg, der skal forberede ny lovgivning på det folkeoplysende område.
Den 11.01.1990 fremsættes så 2 lovforslag:
- lov om støtte til folkeoplysning - lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler
Lovene vedtages i maj 1990 til ikrafttrædelse 01.01.1991
1991 - Den første edb-jamboré afvikles 1992 - EURO-WEA oprettes 1995 - oprettes AOF’s arbejdsgiversekretariat 1997 - AOF’s Landsforbund ændrer navn til AOF Danmark 1998 - AOF-analyse oprettes 2000 - FVU-loven vedtages 2002 - Tilskuddet til aftenskoler sænkes til max 1/3 af lærer-leder-lønudgifterne, dog højere for handicappede samt særlige hold. Daghøjskoleloven ophører, og daghøjskolevirksomhed bliver et særskilt kapitel i folkeoplysningsloven og med en ren kommunal finansiering.
Teglværksgade 27, 1. - 2100 København Ø. Telefon 41887770 - Telefax 39294187
